Om Højgård
Vi ligger helt ude på landet med 300 m til nærmeste nabo.
Det er en tidligere landbrugsejendom som har historie helt tilbage til 1850, og gården har heddet Højgård næsten lige så længe.

Vi købte gården i 2003 og efter ombygning af en staldbygning åbnede vi i maj 2006 med 5 dobbelt værelser og 5 ferielejligheder.

Selvfølgelig har alle vores lejligheder og værelser eget bad og toilet.

Værelserne er indrettet med 2 enkeltsenge , et bord og 2 gode stole.

Vores lejligheder er indrettet i forskellige stilarter. Vi har brugt lang tid på at finde gode brugte møbler ( også antikke) med sjæl, så lejlighederne er blevet rigtig hyggelige. Vi ønsker at vore gæster får en god oplevelse og slapper af i vore lejligheder.

Fritidsafdelingen
I november 2007 tog vi vores fritidsafdeling i brug, som er indrettet i en gammel svinestald hvor vi har bibeholdt de gamle svinebåse til motionsredskaber, keglebane, billiard og hyggekroge med og uden fjernsyn.